Beboer i Engholmene: Der er så mange perler herude

Engholmene tager form, og de første beboere flyttede ind i 2017. Engholmene har talt med en beboer, der efter lang tids længsel efter at komme tilbage til bylivet endelig tog springet og flyttede ind i en lejlighed på Kærholm.

53-årige Lil er vendt hjem: Hjem til byens pulserende liv og dens særlige sjæl. På sin fødselsdag i december 2017 fik hun årets bedste gave, da hun fik overleveret nøglerne til sin lejlighed på Kærholm i Engholmene, efter hun længe havde drømt om at flytte tilbage til byen.

Da hun i sin tid fik barn med sin kæreste, valgte hun at flytte fra Vesterbro til Solrød med sin familie. Det føltes som det fornuftige valg.

”Det var helt tydeligt, at jeg var fejlplaceret i Solrød – jeg er bare et bymenneske, det er mit sted,” forklarer hun.

Da hendes søn blev færdig med gymnasiet og flyttede hjemmefra, valgte hun derfor at flytte tilbage til indre by – nærmere betegnet Sydhavnen.

”Jeg ville gerne have sjælen fra Vesterbro, men jeg ville ikke bo i en gammel lejlighed, som mange af dem på Vesterbro er. Så opdagede jeg Engholmene, hvor jeg kunne få en ny lejlighed og være tæt på indre by – så i december 2017 flyttede jeg ind her,” fortæller hun.

Det bedste er udsigten

For en del af de beboere, der flytter til Engholmene, har havneudsigten stor betydning for deres valg om at slå sig ned lige netop her. Men det var ikke Lils vigtigste fokus:

”For mig var det for eksempel vigtigere, at jeg fik udsigt til Pakhuset, fordi jeg synes, det er sådan en flot bygning. Og at jeg fik en lejlighed med vinduer fra gulv til loft med masser af lys – og det fik jeg: Min stue har udelukkende vinduer som vægge. Jeg elsker, at jeg kan ligge i min sofa og se solen gå ned bag Ørstedværket, og at jeg kan ligge i min seng og nyde fuldmånen,” siger hun og fortsætter:

”Det bedste ved min lejlighed her i Engholmene er helt klart min udsigt. Jeg elsker min udsigt. Det er så dejligt at komme op i højderne, så jeg har udsyn over byen.”

De mange perler i Sydhavnen

Lige nu byder udsigten også på kraner, håndværkere og et område, der stadig er ved at formes. Men spørger man Lil, handler det om at sætte pris på alle de ting, området byder på og at være indstillet på at se alt det gode:

”Overordnet set er det her sted jo ikke skabt endnu, men der er så mange perler herude: Evolutionsmuren på Metrohegnet, alle husbådene, Pakhuset, Café Kahyt og havnebussen, der kommer sejlende. Jeg vælger også tit at gå ind til byen langs havnefronten, fordi her er så dejligt og smukt. Jeg er super glad for alt det, området har at byde ind med. Og jeg elsker at bo ved havnen nu. Jeg havde for eksempel aldrig drømt om, at jeg ville blive vinterbader. På den måde giver området mulighed for, at man kan udvikle sig – at man kan blive den, man gerne vil være.”

Et godt område er intet uden godt nabofælleskab

Men om end de mange lokale perler er skønne, understreger Lil, at de ingen værdi ville have uden det nabofælleskab, beboerne i Kærholm har opbygget. Nogle af beboerne har etableret en strikkeklub, og hun er selv med i beboernes madklub og vinterbadeklub.

”Jeg kan godt lide det, vi har skabt os naboer i mellem. Alle er generelt virkelig hjælpsomme og engagerede, og vi hygger os meget sammen. Nogle gange mødes vi for eksempel og drikker rosé og bestiller takeaway nede på havnefronten – sådan helt spontant. Der bliver også holdt en årlig sommerfest, hvor vi besøger hinandens forskellige lejligheder og spiser sammen bagefter – dét fællesskab følte jeg ikke, jeg fik på samme måde i villakvarteret i Solrød,” fortæller hun.

Hun fortæller, at hun også synes, at NPV – bygherrerne bag Engholmene-projektet – gør utrolig meget for, at der bliver opbygget et summende fællesliv beboerne i mellem.

”De gav en ponton til området for os, der sejler kajak, de holdt storskærmsevent til fodbold-VM med hyret pølsevogn, fadølsanlæg og god musik, de har arrangeret koncerter ude på vandet i samarbejde med GoBoat, og de satte selvfølgelig et smukt juletræ op og arrangerede juletamtam i december. De er med til at samle beboerne herude og er engagerede i at lave et fedt projekt – ikke bare til at bo i, men til at leve i,” siger hun.