AT HAVE HAVN OG IKKE HAVE

KØBENHAVNS NYE BYDEL ENGHAVE BRYGGE MED HAVVAND, ØER OG KANALER LØFTER BYEN TIL INTERNATIONALT NIVEAU. VISIONEN OM AT TILBYDE BORGERNE HAVN I STEDET FOR HAVE STARTEDE PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS FOR 30 ÅR SIDEN.

KØBENHAVN I 1980’ERNE var i krise. Industrier lukkede, bydele forfaldt, og kilometervis af havnekajer lå tilbage som forladte fortidslevn.

”De visioner, vi ser resultaterne af i dag, opstod i 1980’erne på et tidspunkt, da hovedstaden var i en nedtursspiral med faldende indtægter, manglende investeringer og store sociale problemer,” fortæller Ingvar Sejr Hansen, planchef i Københavns Kommune med ansvar for Engholmene, Teglholmen og Sluseholmen.

For eksempel skulle Olsen Banden-filmene ikke længere end til Sydhavnen for at finde et øde, faldefærdigt vilde vesten, hvor Ove Verner Hansen uforstyrret kunne sænke Egon Olsen i plumret havnevand. Sådan så der ud!

UDVIKLINGEN SKULLE VENDES

”Det handlede om at redde byen, og faktisk hele landet, hvis vi ville have en hovedstad, vi kunne være stolte af. Der var ingen tvivl om, at der skulle ske noget drastisk for at vende udviklingen,” siger Ingvar Sejr Hansen, der har taget imod i sit kontor på rådhuset.

København i 1980’erne var i forfald. Mange bydele var præget af sociale problemer. Visionerne og rammerne blev lagt og formuleret af fremsynede politikere, mens kreative byudviklere sørgede for at virkeliggøre de store tanker. Heldigvis gav et internationalt økonomisk opsving nogle år senere forbedrede muligheder for også at finansiere drømmene.

”Metroens første fase var en del af de store tanker, ligesom Ørestaden og Fisketorvet. Udviklingen af Engholmene, Teglholmen og Sluseholmen var også alle elementer i planen om at gøre København til en attraktiv, dynamisk og fremgangsrig by,” fortæller Ingvar Sejr Hansen. Grundtanken var indlysende. Det gjaldt om at udnytte vandet og havneområderne, der var Københavns absolutte særkende, og hvis potentiale ikke ret mange andre storbyer havde i samme målestok. Byen skulle være et sted, man ville flytte til, ikke fra.

”Vi var oppe imod nye villakvarterer, som skød op i den københavnske periferi i en radius på helt op til 40-50 kilometer. Vi skulle tilbyde et alternativ. Da det ikke kunne blive boliger med have, blev det boliger med havn. Harbour House i stedet for Garden House, som vores vision på et tidspunkt blev benævnt,” forklarer kommunens planchef.

KØBENHAVNS FORNYELSE

Omkring årtusindskiftet blev opera- og skuespilhusplanerne vedtaget. I løbet af 00’erne blev store hensygnende områder som Nordhavn og Sydhavn endegyldigt ført ind i fremtiden.

Samlet kommer virkeliggørelsen af Københavns fornyelse til at strække sig over 30-35 år. I takt med at de næste metrolinjer om få år bliver færdige, og de sidste af de planlagte kunstige øer bliver bebyggede og indflytningsklare, har man løbende gjort sig værdifulde erfaringer. Det har blandt andet betydet forbedringer fra start af, som andre udviklingsområder manglede.

”Vi lærer af de tidlige erfaringer. Da Sluseholmen blev bygget, havde vi ikke sørget for at trække den offentlige transport ind. Det har vi rådet bod på med Engholmene, som jo nu får to metrostationer og forbedrede vej- og cykelstisystemer,” siger planchef Ingvar Sejr Hansen.

HYGGELIGT OG PERSONLIGT OMRÅDE

”Udfordringen er selvfølgelig at give området patina og karakter, så det bliver hyggeligt og personligt. Caféer, foreninger, byliv, mødesteder kommer med tiden og tager tid,” siger Ingvar Sejr Hansen.

Samlet forventer Københavns Kommune, at der frem mod 2025 flytter 15.000-20.000 indbyggere ind i de i alt 7.000-8.000 nye lejligheder i de nye boligområder på Engholmene, Teglholmen og Sluseholmen.

Omkring hver 8. lejlighed vil være en del af et alment boligselskab, som dermed sikrer en relativt lav husleje til de, som ikke har lyst eller mulighed for at købe. For Københavns Kommune er mangfoldighed vigtig, ligesom det også skaber et bedre miljø, når forskellige boformer ligger sammen. Det gav helt nye perspektiver til bydelen, da Aalborg Universitet for et par år siden åbnede en filial i Sydhavn ved Teglholmen. I dag har universitetet 3.500 studerende. Mange af dem har slået sig ned i området.

”De studerende kommer med en masse liv og sikrer et vidensmiljø, som er utroligt berigende for en bydel som Engholmene. Mange studerende slår sig ned i Sydhavnen lige ovre på modsatte side af Sydhavnsgade, som er en mere slidt og billigere del af byen. Deres tilstedeværelse kan være med til at bygge bro mellem det nye, mondæne på holmene og det mere originale København i Anker Jørgensens gamle bydel,” siger Ingvar Sejr Hansen.