Sydhavnens udvikling: Fra uendelige græsgange til eksklusive bolig-øer

I dag er Sydhavnen en mondæn bydel tæt på både indre by og skøn natur. Men før der kom almindelige boliger og industri, bestod det af enge langt uden for Københavns volde.

Engholmene er det sidste skud på stammen i udviklingen af Københavns havn i den centrale del af byen. Tæt på både by og vand er Sydhavnen nu et enormt attraktivt og eksklusivt boligområde. Men sådan har det ikke altid været.

Fra uendelige græsgange til arbejderboliger og haveforeninger for til sidst at udvikle sig til at være eksklusive bolig-øer tæt på centrum. Tag med på denne rejse tilbage i tiden, hvor vi gennemgår udvalgte punkter i Sydhavnens historie, der har haft indflydelse på bydelens udvikling.

Fra øde industriområder til eksklusive bolig-øer

Både Enghave Brygge var engang en travl industrihavn med mange arbejdspladser. Men en dalende skibstrafik og udflytning af havnens virksomheder lagde de store områder næsten øde. Og hvert øjeblik kunne man forvente, at Olsenbanden i gang med deres seneste kup ville komme fræsende om det nærmeste gadehjørne med hvinende hjul i deres Chevrolet.

Det blev besluttet at fortsætte den boligudvikling, der tidligere var sat i gang ude på Holmen, og det var med stor succes. Holmen og Islands Brygge er i dag forvandlet til eftertragtede boligkvarterer. Væk er kvarteret, hvor taxachaufførerne efter sigende ikke turde køre efter mørkets frembrud til fordel for en mondæn bydel med eksklusive byggerier.

Nu er turen endelig kommet til Enghave Brygge, der sætter et flot punktum for udviklingen af havnen i den centrale del af byen.Engholmene består af 10 nyanlagte øer, som fuldt udbygget vil rumme ca. 2.600 boliger og 1.600 arbejdspladser. Engholmene udgøres af de 6 nordligste og mest citynære af de 10 nye øer.

Beboelsesboom og livlige haveforeninger

1913 er Sydhavnen og området omkring Engholmenes egentlige fødselsår. Her blev Arbejdernes Kooperative Byggerforening (AKB) dannet, og de to første boligkarreer blev opført. Det blev starten på hele 18 karreer de næste 52 år.

I 1930 blev Bavnehøjkvarteret udvidet, kommunale udlejningsejendomme skød op sammen med bydelens første skole, Bavnehøj Skole. I 1937 begyndte støbningen til Musikbyen, som blev til treetagers huse med altaner. På grund af de mange nye beboere, var det nødvendigt med en udvidelse af sporvognen, som indtil da kun gik til Sydhavns Plads. Det besluttedes, at Mozarts Plads skulle anlægges.

I 1950’erne er Sydhavnen en afsluttet bydel med skoler, biograf og apotek. Og som noget helt særligt: Haveforeninger. Den store bolignød i årene efter 1918 medførte, at en del tilflyttere fra provinsen valgte at slå sig ned i Kgs. Enghave. Haveforeningerne var kendt for deres fester, gøgl og øltelte – og lidt ballade. Mange af beboerne var halvkriminelle, fordi de ikke kunne få et arbejde. Trods det var haveforeningerne også kendt for at være fulde af liv og glade dage. Langsomt forvandlede de sig til de mondæne haveforeninger, vi kender i dag.

Uendelige græsgange

Men allerede lang tid før, at boligkarrerne opstod i starten af det 20. århundrede, blev fundamentet til Sydhavnen lagt. Siden middelalderen havde kongen ejet området. I århundreder bestod det af græsgange, så langt øjet rakte – deraf navnet Kgs. Enghave. I 1795 ønskede kronprinsregent Frederik VI at sælge jorden. Det blev starten på Sydhavnen, som vi kender i dag. Den gamle Enghavevej, nu kaldet Borgbjergsvej, blev anlagt fra Vesterbrogade til Gl. Køgelandevej. Omkring den blev der bygget syv gårde.

Gården Frederiksholm blev brugt som lystgård og til landbrug, indtil den blev købt af brødrene Køhler. De startede Frederiksholm Teglværk, og gården blev bolig for bestyrerne. Virksomheden voksede hurtigt til en af Københavns største. Teglværket flyttede i 1917, og i dag er den gamle gård akutinstitution under Københavns Kommune.

Sydhavnens kulturhus, Karens Minde, stammer også fra en af de allerførste gårde. I 1879 købte døvstummelæreren Johan Keller gården. Han oprettede ”Asyl for uhelbredeligt Åndssvage”. Efter hans død i 1884 fortsatte arbejdet med de udviklingshæmmede på Karens Minde – samlet set i 107 år, indtil Københavns Kommune købte gården og lavede den til kulturhus.